DBU & Landskampe - nyheder

Tre herrelandskampe i Parken til efteråret

10/4/2026

Til efteråret spiller Danmarks herrelandshold tre hjemmelandskampe i Parken i UEFA Nations League.

Danmark er i Nations League A-gruppe med Wales, Portugal og Norge. De tre hjemmekampe spilles på disse datoer:

Søndag den 27. september, kl. 18.00: Danmark-Wales
Torsdag den 1. oktober, kl. 20.45: Danmark-Portugal
Tirsdag den 17. november, kl. 20.45: Danmark-Norge

Alt billetsalg varetages af DBU via billet.dbu.dk

Både hjemme- og udekampene spilles i efteråret og kun i to “landsholdsblokke”, da UEFA som noget nyt har slået to blokke sammen til én.

Før og efter hjemmekampene mod Wales og Portugal spiller Danmark således torsdag den 24. september i Norge og søndag den 4. oktober i Wales. Inden den sidste kamp i gruppen hjemme mod Norge, spiller Danmark ude mod Portugal lørdag den 14. november.

Det betyder også, at 3F Superliga holder tre ugers pause fra weekenden 19.-20. september til weekenden 10.-11. oktober, som det også fremgår af Superligaens kampkalender.

Allerede lørdag den 15. april, kl. 15.00 er der landsholdsfodbold i Parken, når kvindelandsholdet spiller VM-kvalifikation mod Italien.