Parken Stadion

Dit besøg i Parken

Handicapforhold

Kørestolsbrugere til F.C. Københavns kampe

Til F.C. Københavns kampe i Parken skal du købe en særlig kørestolsbillet, som giver adgang til en kørestolsplatform på B-tribunen eller Familietribunen. Antallet af kørestolspladser i Parken er desværre begrænsede, og vi anbefaler derfor altid, at billetterne købes i god tid på billet.fck.dk.

Parken har tre kørestolsplatforme: to på B-tribunen (B8 - Kørestol og B10 - Kørestol) og en på Familietribunen (D). Afsnittene findes på billet.fck.dk under stadionoversigten, under punkterne "Tribune B" og "Tribune D".

Kan du fremvise et ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice, kan du gratis medbringe en ledsager i Parken. Ledsagerbilletten skal bestilles på forhånd ved at kontakte kundeservice@fck.dk.

>> Se mere om adgang for kørestolsbrugere til FCKs kampe

Ikke-kørestolsbrugere til F.C. Københavns kampe med ledsagerkort

Ikke-kørestolsbrugere kan købe billet på alle åbne afsnit.

Kan du fremvise et ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice, kan du gratis medbringe en ledsager i Parken. Du kan få ledsagerbillet til alle afsnit, men ledsagerbilletten skal dog bestilles på forhånd ved at kontakte kundeservice@fck.dk.

Vælger du alligevel først at købe billet på kampdagen, skal du i stedet henvende dig i kundeservice/Billetkontoret på hjørnet af Øster Alle og Per Henrik Lings Alle, hvor du kan købe både en almindelig billet og en ledsagerbillet, hvis der stadig er ledige billetter. Her skal ledsagerkort også medbringes.

>> Se mere om adgang med ledsagerkort til FCKs kampe


Kørestolsbrugere til DBU landskampe

Hvis du ønsker at købe en kørestolsplads, bedes du henvende dig til DBU på billetsalg@dbu.dk. I mailen skal du skrive til hvilken kamp du ønsker billetter, hvor mange pladser du ønsker, og om der skal være ledsager med. I emne feltet skal du skrive "Kørestolsplads til landskamp".

>> Find mere info på dbu.dk

Kørestolsbrugere til koncerter

Til koncerter skal du købe en særlig kørestolsbillet. Adgangsforhold og placering afgøres fra koncert til koncert, hvorfor vi henviser til de respektive koncertarrangører. Find info om koncertarrangører på de enkelte events.

Parkering på Parkens areal med handicapparkeringskort

Parken har handicap P-pladser foran B-tribunen, og de er også tilgængelige på arrangementsdage, men her er det efter først-til-mølle. Hertil skal benyttes handicapparkeringskort.


Parken_Stadion_Oversigt
Parken Stadionoversigt