København er midt i en større snevinter, end vi har set i mange år, og det sker netop det år, hvor der for første gang nogensinde blev spillet turneringsfodbold i Parken.
F.C. Københavns Champions League-kamp mod SSC Napoli blev nemlig spillet tirsdag den 20. januar, og det skyldes den nye struktur i Champions League og Europa League, hvor alle hold nu spiller en ligafase med otte kampe i stedet for et gruppespil med seks kampe.
Tidligere blev gruppespillet afviklet i efteråret, og de første knockout-runder efter jul blev først spillet i februar. Nu spilles seks kampe i gruppefasen i efteråret, de to sidste kampe i januar.
Rulletaget gør naturligvis Parken mindre sårbar over for vintervejret, men det krævede stadig rettidig omhu og et dagligt og grundigt vedligeholdelsesarbejde at holde banen klar. Men det blev den, og Parken levede dermed flot op til efterårets kåring som den bedste bane i Superligaen.
Den hidtil tidligste turneringskamp i Parken var en pokalkamp mellem F.C. København og Brøndby IF søndag den 4. februar 2018.
F.C. København har dog også spillet træningskampe i Parken i januar. Den første for 20 år siden mod Schalke 04 den 22. januar 2006, og senere også mod Lyngby, Halmstads BK og Vejle.
I februar 2017 var der også hvidt overalt, da F.C. København spillede Europa League 1/16-finale mod bulgarske PFC Ludogorets, men også her sørgede rulletaget for, at kampen kunne afvikles under ordentligt forhold.
Vinterbold i Københavns Idrætspark
Heller ikke i Københavns Idrætsparks 90-årige historie blev der spillet turneringskampe i januar, men ofte i december, som tit var en meget kold vintermåned med sne.
Det var ikke usædvanligt at spille divisionskampe i Idrætsparken den første weekend i december, og Danmark har også spillet én enkelt hjemmelandskamp i december.
Det var mod Luxembourg den 10. december 1963 i den nye Nations Cup-turnering (forløberen for EM). Efter en heldig lodtrækning havde Danmark elimineret Malta og Albanien i kvalifikationsturneringen, der blev afviklet som knockout-runder (hjemme og ude).
I kvartfinalen spillede Danmark 3-3 ude mod Luxembourg i den første kamp, og returkampen blev en dramatisk affære. Ikke på grund af sne, for det var der ikke Hovedstaden, og lidt nattefrost afskrækkede ikke den franske dommer Joseph Barbéran, da han inspicerede banen om formiddagen.
Idrætsparken havde også importeret 50 tønder med et “hvidt mirakelpulver” fra England, som man brugte derovre til at tø banerne op, hvis det for alvor begyndte at fryse, men det fik man ikke brug for. Man kunne snarere have brugt noget til at køle tilskuerne lidt ned…
Kampen var et stort tilløbsstykke med ca. 40.000 tilskuere, og allerede inden kampen kom gemytterne i kog på Øster Alle, hvor der var stor trængsel, og blandt andet blev en port revet af hængslerne.
Under og efter kampen var der også store problemer med slagsmål og flaskekast mod Luxembourg-spillere og dommer Barbéran – men den historie kan vi vende tilbage til en anden gang, for det var netop i den periode, at Københavns Idrætspark fik stigende problemer med tilskueruroligheder.
Kampen endte 2-2, og i en tredje og afgørende kamp på neutral grund vandt Danmark 1-0 på Amsterdams Olympiske Stadion. Alle seks mål mod Luxembourg blev i øvrigt scoret af HIK-centerforwarden Ole Madsen.
Five-a-side-stævner
Helt op til slutningen af 50’erne var der også tradition for et five-a-side-stævne i Idrætsparken den sidste søndag inden jul, hvor indtægterne gik til velgørenhed.
De første år deltog KB, AB, Frem og B.93, men fra 1922 udvidede man til otte københavner-klubber, og genne årene deltog B1903, HIK, KFUM, ØB, Skovshoved og Fremad Amager m.fl.
I de første mange år kom der 5-10.000 tilskuere, men i efterkrigstiden – hvor tilskuertallene generelt boomede – nåede man op på 15-20.000 tilskuere til de populære stævner, hvor spillerne på det vindende hold blev belønnet med en solid portion julegæs.
Trist baggrund for de seneste og tidligste kampe på året
Københavns Idrætsparks seneste og tidligste fodboldkampe blev dog spillet omkring årsskiftet 1939/40, og her kan man virkelig tale om vinterfodbold – men på en trist baggrund, nemlig den såkaldte Vinterkrig, hvor Sovjetunionen angreb Finland den 30. november 1939.
Som led i en stor, dansk Finlandsindsamling spillede man derfor to velgørenhedskampe i Idrætsparken til fordel for finske idrætsmænd. Nytårsaftensdag 1939 spillede Stævnet 4-4 mod Pressens Hold foran 6.200 tilskuere, og den 7. januar 1940 vandt et udvalgt DAI-hold 3-2 over et udvalgt KBU-hold foran 1.500 tilskuere.
Det var både første og sidste gang, at banen blev brugt så tæt på et årsskifte, og kampene varede kun 2 x 30 minutter. Til den første kamp lå der 10-15 cm sne over hele banen, men alligevel - eller måske netop derfor - leverede de to hold en god gang underholdning, og de to kampe indbragte ca. 6.500 kr. til de betrængte finner.
Inden kampene fik B1903’s Henry Larsen en hilsen fra to finske landsholdsspillere, Armas Pyy og Holger Granström, der var med i september 1939, da Finland tabte 1-8 i Idrætsparken, hvor Granström scorede det finske trøstmål.
Pyy og Granström var blot to af mange, der forsvarede det finske folk under østfrontens ekstreme kuldegrader, men de fik sendt denne rørende hilsen til deres danske venner:
”Kære Henry Larsen. Hermed sender vi Dem en Tak for turen til København i Sommer. Vi tænker begge to paa den vidunderlige Tid og haaber, at vi endnu en Gang skal træffe Dem og Deres fine Spillere. Vi har læst om den store Sympati hos vore danske Fodboldkammerater og den Hjælp, de forsøger at give os og skal gøre vort alleryderste for at vise jer, at Hjælpen ikke skal være forgæves. Vi sender Dem de bedste Ønsker om et glædeligt Nytaar.
Venlig hilsen
Armas Pyy. H. Granström”
Armas Pyy overlevede både Vinterkrigen og 2. verdenskrig og døde i 1996, mens Holger Granström faldt under krigen i 1941 i en alder af 23 år.
Kulden var nu for alvor ved at sænke sig over Europa, og også i mere end én forstand. Mens københavnerne spillede snebold i Idrætsparken, faldt der for første gang i 95 år sne i Rom på nytårsaftensdag!
Kilder: fck.dk, Københavns Idrætsparks arkiver, Dagbladet Politiken samt bogen "Hvis tribunerne kunne tale" af Torkil Fosdal
.png){kind=small}
