Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om Parken Go
Parken Go er en self-service bar, hvor du let kan købe mad og drikke til kampe og koncerter i Parken.
Du skal blot bruge dit digitale- eller fysiske betalingskort ved indgangen, vælge dine varer og gå ud ad udgangen.
Hvis du vil have en kvittering, kan du scanne QR-koden ved udgangen samt taste de fire sidste cifre og udløbsdatoen på dit betalingskort. Alternativt kan du trykke på dette link.
Hvis du vil betale på en anden måde, så klik på linket for mere information.
Når du forlader boden med din varer, føjes de automatisk til din virtuelle indkøbskurv, og beløbet bliver automatisk opkrævet.
Det hele går dermed hurtigere og bidrager dermed til en bedre oplevelse i Parken. Du undgår køer og behøver ikke at vente på ekspedition og betaling.
Scan - Scan dit kreditkort, Apple Pay eller Google Pay i indgangen til boden og afvent det grønne signal. Op til 4 personer kan gå ind på samme kort.
Grab - Tag de ønskede varer fra hylderne, og hvis du fortryder et køb i boden, stiller du det blot tilbage på samme plads, som du tog det fra - alt registreres automatisk.
Go - Forlad boden, og dit køb afsluttes. Scan QR-koden udenfor boden, hvis du ønsker en kvittering.
Der er personale i området, som løbende fylder hylderne op og hjælper fans. Du kan betale med kreditkort, Apple Pay samt Google Pay. Konceptet er enkelt: Scan, grab & go.
Vi har opsat kameraer i Parken Go med AI Camera Vision-teknologi, som tracker dig i boden og opkræver på det kort, du brugte, da du gik ind i Parken Go.
Teknologien slører billeder af dit ansigt for at beskytte dit privatliv.
Ved indgangen reserveres et beløb på 3 kr. på din valgte betalingsmetode for at give dig adgang. Når du forlader butikken, vil din varekurv blive gjort op og merværdien af de 3 kr. vil blive opkrævet, dette fremgår som to transaktioner på din konto. Forlader du boden uden at afhente varer, vil reservationsgebyret blive frigivet inden for 7 til 10 dage.
For at sikre privatliv og anonymitet, så registrerer kameraerne i boden hverken ansigtsgenkendelse eller biometri. Teknologien slører ansigtet for alle, der kommer ind, og den tilføjer alle de varer, du henter, i din virtuelle indkøbskurv og opkræver beløbet ved udgangen.
Du finder det sædvanlige bod-sortiment i Parken Go med menuer, drikkevarer, slik og chips.
Du kan også købe GORMS grab’n’go version af deres tynde, sprøde pizzaer. Der er tre varianter: Focaccia, Margherita og Salami. Lige til at tage med i hånden og nyde på tribunen.
Udvalget i Parken Go afspejler de mest populære produkter, som fans køber i Parken - og vi har også taget hensyn til, at produkterne skal serveres hurtigt, så du kommer hurtigt gennem boden, også når der er spidsbelastning.
Vi har personale i området ved Parken Go, som hjælper efter behov - og sikrer, at alderskrav overholdes ved køb af alkohol.
Adgang til Parken Go kan opnås ved at bruge enten et fysisk kort eller en af dine digitale kort (Apple/Google Pay osv.). Husk, at du nogle gange vil blive bedt om at indsætte dit kort i læseren for at bekræfte PIN-koden.
Når du betaler varer i Parken GO med et debetkort, så laver din bank en midlertidig reservering af beløbet, svarende til det, du har købt for minus 3 kr..
Hvis du f.eks. har købt for 265 kr., reserverer banken et ekstra beløb på 262 kr. på din konto.
Det betyder, at de 262 kr. bliver sat til side og ikke kan bruges, indtil betalingen er endeligt bogført. Reserveringen kan blive fornyet flere gange i den periode.
Når købsbeløbet (i eksemplet altså 265 kr.) er endeligt bogført i banken, frigives det reserverede beløb (262 kr.) til din konto, så du igen kan disponere over beløbet.
Hvor lang tid det tager, afhænger af din bank. Normalt ophæves reserveringen inden for et par uger, men i visse tilfælde kan det tage op til 30 dage.
Hvis du har problemer med betalingen eller andre forhold, bedes du kontakte fb@parken.dk.
Når du kontakter os, bedes du - ud over at beskrive problemet - oplyse dit ordrenummer samt dato og tidspunktet for din transaktion. Det finder du på din kvittering.
Har du ikke kvitteringen, bedes du oplyse de sidste fire cifre på det betalingskort, som du bruge - så kan vi hjælpe med at finde transaktionen og se på problemet.
For at få en kvittering fra et tidligere besøg i Parken Go, klik her. Kvitteringer kommer nødvendigvis ikke altid igennem med det samme.
Kvitteringer kommer måske ikke altid igennem med det samme. Hvis du har brug for en kvittering og ikke har fået den i løbet af 24 timer, så bedes du kontakte fb@parken.dk.
Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål og udfordringer på:
fb@parken.dk